Planker og Parket

Hørning producerer et bredt sortiment af massive parket- og plankegulve. Ud over gulve produceres lister, trappetrin og tilbehør.
Virksomheden indgår i Suhr Industries sammen med Vima Lister, SA Vinduer, lifa Design, B.E. Profiler og Tip Top International. Suhr Industries er en del af Suhr Equity/Suhr Group, der i forvejen ejer virksomheder indenfor træ- og byggebranchen. I kraft af et højt kvalitetsniveau og en høj servicegrad hører virksomheden til de største i Skandinavien.
I en verden præget af standardiserede produkter har Hørning det privilegium at levere gulve, der ofte er skræddersyede til kundernes individuelle ønsker. Hørning gulve kan fremstilles og sammensættes i et uendeligt antal variationer. Vort mål er at videregive glæden ved at anvende unikke og personlige løsninger - dette opnås kun med fuld fokus på vore nøgleord: Kvalitet, fleksibilitet og service.
Det lokale miljø
Hørning Parket Fabrik arbejder løbende på at reducere miljøpåvirkningerne i form af affald, emission og støj. Virksomheden har et formaliseret samarbejde med myndighederne vedrørende disse påvirkninger af omgivelserne.
Ved valg af træleverandører lægges stor vægt på at leverandøren er seriøs i forhold til miljøspørgsmål. Derfor prioriterer vi firmaer som bruger og aktivt fremmer leverancer fra bæredygtigt skovbrug.
Læs mere på www.horningfloor.dk.